Skat tyvstarter med årsopgørelse for nogle danskere
Nogle danskere kan allerede fredag aften se deres årsopgørelse på skat.dk, da Skat tester sine systemer. Det skriver direktør for kundeservice i Skat, Jonatan Schloss, på Twitter.
- Skat åbner for årsopgørelsen på mandag. Vi tester systemerne i weekenden. Måske nogle brugere kommer igennem allerede nu, skriver Jonatan Schloss.
Den officielle åbning er mandag 10. marts.
Sidste år tyvstartede Skat ligeledes fredag aften, så nysgerrige danskere kunne tjekke deres årsopgørelse og se om de skulle af med flere skattekroner eller have penge tilbage fra skattefar.
Den voldsomme interesse for årsopgørelserne har tidligere givet Skats hjemmeside store problemer med at følge med den voldsomme interesse fra interesserede danskere.
Erfaringen har dog vist, at man kan undgå nedbrud på hjemmesiden ved at tyvstarte den officielle åbning.
Hvis nysgerrige danskere forsøger at klikke sig ind på skat.dk, skal de væbne sig med tålmodighed. Kort efter det er kommet frem, at nogle danskere kan se deres årsopgørelse, er der allerede væsentlig ventetid på Skats hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker