Skatteeminister: Højere andelsskat er helt fair
Foto: Kristian Juul Pedersen /Scanpix
Kristian Juul Pedersen /Scanpix
Det er kun rimeligt, at erhvervslivet også bidrager til at få næste års finanslov til at hænge sammen.
Det fastslår skatteminister Holger K. Nielsen (SF), der forsvarer regeringens plan om at ligestille andelsselskaber med aktieselskaber, så de kommer til at betale mere i skat.
- I en tid, hvor der ikke er uanede ressourcer, er det rimeligt, at erhvervslivet også bidrager til at få næste års budget til at hænge sammen, siger Holger K. Nielsen.
Forslaget er ellers blevet modtaget med kraftig kritik af landbruget og Dansk Industri, der advarer om, at de nye regler kan få store andelsselskaber som Arla og Danish Crown til at vende ryggen til Danmark og flytte deres hovedsæde og investeringer til udlandet.
Men skatteministeren finder det kun rimeligt, at "andelsselskaberne på lige fod med andre skatteydere er med til at finansiere finanslovens initiativer".
Ministeren tilføjer, at ændringen af andelsbeskatningen ikke ændre mulighederne for at etablere og drive andelsselskaber. Lovforslaget sidestiller andelshavere med aktionærer, påpeger han.
- Det synes jeg er helt fair. Hidtil har andelsselskaberne haft en helt særlig begunstigelse. Den særbehandling ophæves nu, så erhvervsbeskatningen bliver mere ensartet og rimelig på tværs af selskaber og erhverv, siger Holger K. Nielsen.
Skatteministeren sammenligner lovforslaget med afskaffelsen af fedt- og sukkerafgifterne.
- Her betaler den almindelige skatteborger med en meget begrænset forhøjelse af personfradraget og skatteprocenten. Det er ikke mindst nogle af andelsselskaberne meget glade for, siger Holger K. Nielsen.
- På samme måde er jeg sikker på, at de langtidsledige er glade for, at andelsselskaberne er med til at betale en smule mere for, at de kan få et uddannelsesløft og bedre chancer for job og selvforsørgelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie