Skatteminister Peter Christensen (V) erkender, at slaget om regeringsmagten er tabt, men han glæder sig samtidig over, "at Venstre står til et rigtig flot valg".
- Jeg kan ikke vurdere, hvad grunden er til, at vi har tabt valget, siger han.
- Men efter 10 år med ansvar, har vi tæt ved hver fjerde danskers tillid og opbakning. Det er da flot, mener Peter Christensen.
Han understreger, at en socialdemokratisk regering vil skulle forholde sig til den samme virkelighed, som har været VK-regeringens.
- Virkeligheden ændrer sig ikke. Økonomien er presset, og vi står som land i en rigtig svær situation. Det er ikke spor anderledes i morgen, påpeger Peter Christensen.
- Derfor vil en socialdemokratisk regering også komme til at give nogle andre svar, end de har gjort i valgkampen. Det er jeg overbevist om, siger han.
Peter Christensen har ingen bud på, hvad Venstre vil lægge vægt på, når partiet nu formentlig ender i opposition. Men han lover, at partiet ikke vil sætte sig på hænderne.
- Det er aldrig nogen god idé at sætte sig på hænderne, for så er de svære at bevæge, smiler skatteministeren.
- Men jeg kan love, at vi vil give danskerne et ærligt svar og presse på for at få de rigtige løsninger for Danmark, lover Peter Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde