Dansemusik hamrer ud af store højttalere, men sejrsdansen er ikke for alvor i gang endnu på spillestedet Vega, det tidligere Folkets Hus på Vesterbro i København, hvor Socialdemokraterne lægger an til fest mellem flere barer.
Partiet holder vejret og nyder en fadøl sammen med blandt andre tidligere statsminister Anker Jørgensen.
Der bliver krydset fingre for, at de bedste prognoser og målinger for vælgernes krydser holder stik, så de vinder regeringsmagten trods næsten uændret resultat i forhold til valget i 2007.
Alle øjne er rettet mod storskærmen, som viser røde tal over og under de nødvendige 90 mandater, som giver flertal i Folketinget.
DSU begynder at hoppe, da de røde tale viser 92 efter en nedtur.
Tidligere minister Henrik Dam Kristensen mener, at tallene ser fornuftige ud. Hans mavefornemmelse er også god.
- Jeg tror på det, men det er jo ikke afgjort endnu, siger han.
At fremgangen for partiet er næsten usynlig betyder ikke det store for den tidligere socialminister og fødevareminister.
- Det afgørende her er, om vi får et regeringsskifte i Danmark eller ej. Det er jo det hele projektet har handlet om - at Socialdemokratiet sammen med andre partier skal bringe Danmark på en anden kurs, siger han.
Et par entusiaster forsøger at hæve stemningen med klapsalver, da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) toner frem på skærmen - samtidig med at den viser kun 89 mandater til rød blok.
Netop Vega var stedet, hvor Helle Thorning Schmidt i 2005 vandt formandsopgøret mod Frank Jensen, som i stedet blev overborgmester i hovedstaden.
Partiet skulle have ny formand efter et valgnederlag, som fik daværende formand Mogens Lykketoft til at trække sig.
I aften er Lykketoft glad for udsigten til regeringsskifte, men ikke særligt tilfreds med dagens resultat for partiet, nogenlunde det samme, som han selv opnåede i 2005.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker