Fredag 3. oktober 18.00 - lokal tid
Af Jørgen Lind
Lolland-falstringer er født under en heldig stjerne. Alverdens tyfoner og ulykker hvirvler rundt omkring os - men rammer ikke os. Vi har dejligt sommervejr, MEGET dejligt. I går ankom vi til den historiske og UNESCO-fredede by Hoi An. Vi er indlogeret på et firestjernet strandresort. og alle skyndte sig enten til poolområdet eller til Bounty-stranden med palmer og hvidt sand ud til Det sydkinesiske Hav. Bølgerne var ikke værre end at mange fik en dukkert.
Dagen i går sluttede med en ''Folketidende-aften"", hvor vi belønnede ekspeditionens superveloplagte deltagere med et par drinks på en bar ned til floden. Men det blev som sædvanlig ikke sent, før alle var vel tilbage på hotellet.
I dag stod der motion på programmet. Færge over til en lille ø, og så op på jernhestene. Flere timers cykeltur i subtropisk hede var lidt af en udfordring og en oplevelse. Ind imellem har der været tid til at shoppe i centrum. En række damer - ingen nævnt, ingen glemt - fik bestilt smart silketøj hos en skrædder og har netop gået mannequin i hotellets lobby.
Efter en vindstille eftermiddag fik vi kraftig blæst og tordenvejr i det fjerne, men en time efter faldt tingene til ro igen. I morgen har vi nogle timers vandpjaskeri, inden vi kører til lufthavnen - og forhåbentlig er der ingen stormvinde til at genere os!
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie