Sosu-elever kan ikke gå til eksamen under lockout
Lockouten af lærerne rammer 120 elever på SOSU C i Gladsaxe og Herlev, som ikke kan gå til eksamen. Den er aflyst på ubestemt tid.
120 elever skulle være dimitteret den 12. april, men afslutningen er udskudt på ubestemt tid, oplyser sygeplejerske Maria Pedersen, som underviser på SOSU C.
- På grund af lockouten kan eleverne ikke tage deres afsluttende eksamen, og derfor kan de ikke blive færdiguddannede. Vi har hørt fra flere elever, at de derfor ikke kan starte i job som ellers planlagt, nu hvor deres uddannelsesafslutning er udskudt., siger Maria Pedersen.
- Det er især problematisk, fordi mange af dem er voksne elever, der skal forsørge børn.
Den udskudte eksamen ramme fire hold sosu-elever fra SOSU C i Herlev og to hold fra afdelingen i Gladsaxe.
Det strider ifølge kredsnæstformand Vibeke Schaltz fra Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden imod løftet fra undervisningsminister Christine Antorini (S) om, at ingen eksamener rammes af lockouten.
- Når Christine Antorini siger, at det ikke har konsekvenser for eksamener, så passer det ikke. Det kan vi se her med sosu-assistenterne, der ikke kan komme til eksamen, siger Vibeke Schaltz.
- Nogle af dem har et job, som de ikke kan komme ud til, fordi de ikke kan komme til eksamen.
Lærerne på sosu-skolerne blev lockoutet 1. april. Det rammer over 350 undervisere på landets 16 sosu-skoler, som er ramt af lockout. Underviserne er sygeplejersker.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker