Det er en realitet efter søndagens anden bankoverdragelse.
Den Jyske Sparekasse oplyser, at man overtager medarbejdere, kunder, filialer, bygninger og andre aktiver fra Spar Salling, dog ikke sparekassens garantkapital og efterstillede gæld.
- Privat- og erhvervskunder vil således ikke mærke nogen umiddelbar forskel på deres pengeinstitut mandag morgen, skriver Den Jyske Sparekasse i en pressemeddelelse.
Til gengæld vil der være en væsentlige forandring hos de 3-4000 garanter, der har ladet deres indskud tælle som ansvarlig kapital mod fordelagtige vilkår for deres bankforretninger.
- Spar Salling Sparekasse har garantkapital for 86 millioner kroner. Garanterne må forvente, at deres investering er tabt. Det samme gør sig gældende for den efterstillede kapital, oplyser Den Jyske Sparekasse.
Spar Salling har 52 ansatte, som alle bliver overdraget til Den Jyske Sparekasse.
Tidligere på aftenen mistede en anden jysk sparekasse, Sparekassen Østjylland sin selvstændighed, da den måtte lade sig opsluge af Sparekassen Kronjylland.
Her mistede omkring 16.000 garanter deres indskud.
Det dobbelte dødsfald får dog ikke erhvervsminister Ole Sohn (SF) til at vakle i sin tillid til de danske sparekasser.
- Det forhold, at to sparekasser er gået ned, er ikke et udtryk for, at der generelt er problemer blandt danske sparekasser.
- Det er fortsat min opfattelse, at den danske pengeinstitutsektor generelt er sund og levedygtig, siger Sohn ifølge en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde