Sparekassen Lolland leder efter ny direktør påstår JP
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Den lollandske bank skulle angiveligt være på jagt efter en fremtidig topchef.
Mens Finanstilsynet i dag er gået i gang med at gennemgå Sparekassen Lollands lånebøger, er banken samtidig begyndt at se sig om efter en fremtidig topchef. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Ifølge avisen er det planen at finde en næstkommanderende, der på sigt kan tage over efter bankens nuværende topchef, Lynge Thang Jørgensen, der godt nok kun lige er fyldt 56 år. Og allerede nu skulle flere repræsentanter fra bestyrelsen allerede have haft indledende drøftelser med en række headhuntere. Stormen om Sparekassen Lollands økonomi kan dog blive en væsentlig hæmsko i denne proces, skriver Jyllands-Posten.
Over for avisen ønsker Lynge Thang Jørgensen i øvrigt ikke at bekræfte direktørjagten.
- At vi skulle søge en ny direktør, er ikke noget, jeg er bekendt med. Det tror jeg bestemt ikke, siger han således til Jyllands-Posten.
Sikkert skulle det dog være, at finanstilsynet i dag kigger nærmere på Sparekassen Lolland. Det tager Lynge Thang Jørgensen ifølge Jyllandsposten helt roligt.
- Vi ved, at tilsynet har strammet op. Og derfor gik vi vores lånebøger igennem en ekstra gang. Vi mener vi driver en sund og solid bank og frygter derfor ikke tilsynets besøg, siger han til Jyllandsposten.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde