Spareplan: SAS klar til det endelige opgør
Foto: Linda Henriksen /Scanpix
Linda Kastrup /Scanpix
Med den nye milliardspareplan i SAS, tager det kriseramte luftfartsselskab hul på det endelige opgør med den ineffektivitet, der har plaget selskabet i mange år.
Det vurderer Sydbanks SAS-analytiker, Jacob Pedersen, efter at SAS-ledelsen tirsdag løftede sløret for en ny plan for effektiviseringer og frasalg til et samlet beløb på over fem milliarder kroner.
- Det her ligner det endelige opgør med den kompleksitet og ineffektivitet, der har ligget i SAS' organisation, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.
I øvrigt kommer den nye spareplan ikke som den store overraskelse for analytikeren.
- I forhold til de skriverier, der har været i pressen, er det ikke de store nyheder omkring de planer, der er præsenteret, siger Jacob Pedersen.
- Der bliver kastet lys over tingenes tilstand, og det er positivt nok. Men det ændrer ikke på, at situationen er svær i forhold til det marked, de opererer i.
- Det er nødvendige tiltag i forhold til, at konkurrenterne også har skærpet deres planer, siger han.
Samtidigt med meddelelsen om frasalg og besparelser, kunne SAS også fortælle, at man lander på et resultat på 491 millioner kroner før skat i tredje kvartal.
Det skandinaviske flyselskab fortæller samtidig, at det er i forhandlinger om gæld for 4,7 milliarder skr. med bankerne.
- Lur mig, om ikke den aftale kommer i hus. Spørgsmålet er dog, hvor regeringerne står. De ønsker nok ikke at støde mere kapital ind, men derfor kan de jo godt garantere de lån, der holder SAS kørende, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.
Sydbank fastholder anbefalingen om at sælge SAS-aktier.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker