Spøgelsesbilist på flugt
En svensker kørte mod færdselsretningen over Farøbroen og ramte dansk bilist ved Nørre Alslev.
En svensk mand i en varevogn følte sig angiveligt så truet af et par medbilister på Sydmotorvejen lørdag formiddag, at han valgte at vende sin bil og flygte sydpå i motorvejens nordgående spor.
Her spredte han panik blandt andre bilister, og politiet fik adskillige "feber-opkald". Det endte da også med, at den svenske spøgelsesbilist ramte en bilist fra Køge ved Nørre Alslev-afkørslen. Der skete kun material skade ved sammenstødet, og svenskeren blev anholdt.
Til politiet har svenskeren forklaret, at han var blevet indblandet i noget chikanekørsel med to andre bilister på vej nordpå. De to andre biler skulle angiveligt have stoppet på motorvejen og spærret for svenskeren, hvilket fik ham til at føle sig truet og tage flugten sydpå.
Politiet har fået andre meldinger om chikanekørslen, men savner vidner der eventuelt har set, om svenskerens forklaring stemmer. Han er fortsat tilbageholdt, mens sagen efterforskes.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie