Kun fem procent af den danske eksport går til de såkaldte Brik-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dermed halser Danmark bagefter lande som Finland, Tyskland og Sverige, men det kan danske sportsfolk være med til at ændre.
Det vurderer Thomas Badura, partner i Sponsorpeople, et sponsorbureau, der varetager markedsføringen for en række store virksomheder.
- Sport samler folk fra hele verden. Man sænker automatisk paraderne, og barrierer bliver nedbrudt. Det er en stærk mekanisme, som Danmark burde excellere mere i, end det er tilfældet i dag.
Det siger Thomas Badura til Danmarks Idræts-Forbunds idrætspolitiske nyhedsbred DIF Opinion
Han peger på atleter som tennisspilleren Caroline Wozniacki, bordtennisspilleren Michael Maze, fodboldspilleren Christian Eriksen og badmintonspilleren Peter Gade som de mest oplagte handelsambassadører.
Grundfos' brandingdirektør, Kim Klastrup, siger, at virksomheden bruger sport som en døråbner og vil bruge det i stigende grad i fremtiden.
- Sport er glimrende til at være den fællesnævner, som kan få dialogen til at flyde, siger han og fortsætter:
- Man kan tale om vejret, hvilket er neutralt, og man kan tale om politik, hvilken kan være farligt, og så kan man tale om sport, som er en tilpas mellemzone mellem vejr og politik, siger Kim Klastrup.
Grundfos har ofte har benyttet sport og sportsfolk aktivt og vil bruge det mere.
- Vi bruger sport som en døråbner, og vi vil bruge det i stigende grad i fremtiden, siger Kim Klastrup til DIF Opinion.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde