Staten kræver milliarderstatning fra 50 bankchefer
Det statslige selskab Finansiel Stabilitet kræver samlet 2,8 milliarder kroner i erstatning fra 50 forhenværende chefer i seks krakkede banker, der måtte dreje nøglen om på grund af finanskrisen, skriver DR Nyheder efter en gennemgang af alle sagerne.
Det drejer sig om alt fra direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer, som skal betale for de tab, som deres ledelse kostede under krisen.
- Vi mener, der er en god chance for, at vinde sagerne. Det er vigtigt at rejse dem af hensyn til fremtiden, så vi kan være med til at forebygge, at sådan noget som det her gentager sig, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktør for Finansiel Stabilitet, til DR Nyheder.
De seks banker tæller Eik Bank, Capinordic, Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og ebh Bank. Senere vil også topfolk i Amagerbanken blive stævnet ifølge DR's oplysninger.
Det er første gang, at der kommer detaljer ud om danmarkshistoriens største retsopgør for den finansielle sektor.
Første runde i opgøret begynder i retten til efteråret, hvor tre tidligere chefer i Capinordic skal forklare bankens konkurs i 2010.
Finansiel Stabilitets advokat, Carsten Fode, vil forsøge at slå fast, at ledelsens handlinger var den direkte årsag til, at milliarder af kroner forsvandt ud i den blå luft.
De syv banker har ifølge det statslige selskab lånt for mange penge ud til ejendomsspekulanter, dårlig kontrol med store kreditorer og lånt penge til dårlige betalere, så de kunne afdrage på eksisterende gæld.
Det største krav om erstatning er rettet mod 11 tidligere topfolk i Roskilde Bank, der samlet er stævnet for en milliard kroner. Erstatningskravet kan dog stige yderligere, eftersom efterforskningen stadig kører.
De første bankbosser forventes tidligst at få deres dom om fire til seks år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker