De stigende udgifter for private og virksomheder vækker harme i Foreningen for Slutbrugere af Energi, der tæller op mod 50 af Danmarks største elforbrugende koncerner som Banedanmark, Dansk Supermarked og Aalborg Portland, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
- Man bemyndiger bare en minister til at dreje på nogle knapper, og så kommer der penge i kassen. Det er helt tåbeligt, siger Steen Vohlander, formand i foreningen til avisen.
I Dansk Energi mener man, at stigende elafgifter er lette penge. Hvis afgifterne øges en smule, er det ikke noget folk opdager, fordi regningen i forvejen løber op i 8000 til 10.000 kroner.
For virksomheder og private husstande har de øgede elafgifter været et dyrt bekendtskab. Siden 2009 er statens indtægter fra elafgifter vokset med 2,4 milliarder kroner, viser tal fra Skatteministeriet.
Per Andersen, lektor i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet, forklarer, at elafgifterne sjældent handler om at hjælpe miljøet. Det handler først og fremmest om at få penge i kassen.
De høje afgifter gør ifølge tal fra Det Internationale Energiagentur Danmark til verdens dyreste land, målt på elprisen for private husstande.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker