Statsministeren roser Claus Hjort for at tage Dong-ansvar
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forholdte sig onsdag eftermiddag til Rigsrevisionens rapport om det danske energiselskab Dong.
Rigsrevisionen kritiserer blandt andet statens passivitet i forhold til ejerskabet af Dong Energy i perioden fra januar 2008 til slutningen af 2010.
- Der er en del af rapporten, der vedrører en kritik af Finansministeriet, og her har jeg bemærket, at den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har påtaget sig et medansvar, siger statsministeren til Ritzau.
- Det er rigtig godt, fordi det foregik jo i tiden før regeringsskiftet.
Helle Thorning-Schmidt vil ikke sige meget om den kritik, der er haglet ned over energiselskabet bestyrelse gennem det seneste år.
- Det er jo forhold, der har været fremme før så at sige, og bestyrelsen har også taget konsekvensen af det.
- Det tjener ikke noget formål at gå ind i det nu. Nu har vi rapporten, og så vil statsrevisorerne kigge på den, fastslår statsministeren.
Hun vil ikke kommentere på, hvorvidt rapporten bør få konsekvenser for de nuværende medlemmer af Dong-bestyrelsen.
Rapporten afviser i øvrigt, at cheferne i Dong blev forgyldt med skyhøje lønninger. Tværtimod konkluderer beretningen, at lønnen ligger under niveauet i sammenlignelige private virksomheder.
Staten ejer 80 procent af Dong Energy, som blev skabt i 2006 ved en sammenlægning af seks danske energiselskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned