Statsrevisorer kritiserer ministeriums håndtering af kurser
Der var ikke nok kontrol med statsstøttede kurser på arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, og de erhvervsrettede voksenuddannelser VEU i perioden fra 2005 til 2008.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke i tide og i tilstrækkelig grad sørgede for at rette tilsynet ind, efter at det med AMU-reformen i 2003 blev muligt at udlicitere kurser til private.
Det øgede risikoen for misbrug af offentlige midler, og der har været en række eksempler på, at skoler og virksomheder har fået uberettiget tilskud. Skolerne modtog uberettigede tilskud fra staten, og virksomhederne fik uberettiget godtgørelse fra VEU.
Ansvaret for tilsynet med AMU har været spredt i ministeriet, så der ikke var et samlet overblik over området og kontrollen.
Først i marts 2011 blev ansvaret placeret i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, men ministeriet har dog - her halvandet år efter - endnu ikke lagt sig fast på en samlet strategi for styrelsens tilsyn fremover.
Det har Rigsrevisionen fundet utilfredsstillende.
AMU udgør en ikke ubetydelig andel af statens uddannelsestilbud til faglærte og ufaglærte voksne. I 2011 blev der udbetalt knap 1,8 milliarder på AMU-området, hvoraf cirka halvdelen var finansieret af staten og blev udbetalt som tilskud til skolerne.
AMU dækker i dag over cirka 3000 forskellige korte erhvervsrettede uddannelser. I 2011 var cirka 720.000 kursister på et AMU-kursus, og det svarer til 10.000 årselever.
I 2009 blev ministeriet opmærksom på, at systemet blev misbrugt i strid med loven og lovens hensigt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned