Statsstøtte til FIH Erhvervsbank overholder EU's regler
Den danske stats nødhjælp på 2,25 milliarder kroner til FIH Erhvervsbank forrige år holdt sig inden for EU's snævre regler for statsstøtte.
Det siger EU-Kommissionen tirsdag i en pressemeddelelse.
- Europakommissionen har fundet, at den statsstøtte, som blev ydet til danske FIH Erhvervsbank (FIH) for at løse dens problemer med værdiforringede aktiver, overholder EU's statsstøtteregler.
- Det sker især på grund af, at der ydes en passende betaling for støtten, og fordi FIH's omstruktureringsplan vil gøre banken i stand til at blive rentabel på lang sigt uden at fordreje konkurrencen på det indre marked, hedder det i pressemeddelelsen.
Staten fremlagde i juli 2012 en redningsplan, der skulle løse begyndende likviditetsproblemer i banken, der på det tidspunkt var Danmarks sjettestørste.
På det tidspunkt havde kapitaltilskuddet allerede fået en midlertidig godkendelse fra EU-Kommissionen. Den mere grundige gennemgang får nu vagthundene i EU til at konkludere, at alt er foregået efter bogen.
FIH Erhvervsbank meddelte torsdag i sidste uge, at dele af banken nu er sat til salg. Spar Nord meddelte efterfølgende sin interesse i at købe.
FIH Erhvervsbanks ejerkreds tæller i øjeblikket blandt andre ATP, PFA, rigmanden Fritz Schur og adskillige af bankens ledende ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned