Stig Elling bliver formand for rejsearrangørerne
Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour bliver ny formand for Rejsearrangører i Danmark (RID). Han afløser administrerende direktør Jan Vendelbo, Spies, som har været formand i de forgangne to år.
Det er en post, der går på omgang mellem de fire største charterarrangører herhjemme. Og udskiftningen sker hvert andet år.
Stig Elling overtager efter et forholdsvis godt 2013.
- Sidste år sendte vores medlemmer 1.085.542 ferierejsende ud af Danmark. Der er en stigning på 6.738 rejser og et resultat, vi er glade for og stolte over, siger Stig Elling efter en generalforsamling i RID, hvor den nye formand blev valgt.
Rejsebranchen står lige nu overfor en revision af rejsegarantiloven, der skal sikre forbrugerne. Og Elling siger, at det er et vigtigt tema.
- I dag medfører lovgivningen, at halvdelen af de ferierejsende med fly er omfattet af loven, mens den anden halvdel ikke er det. Det skyldes at, de arrangerede pakkerejser er omfattet af loven, mens de selvarrangerede ferierejser ikke er dækket, siger han.
- Det er urimeligt for både de rejsende og for branchen. Det er en uholdbar situation, og vi ser frem til, at der snart kommer en politisk løsning på disse udfordringer, slutter Stig Elling.
Stig Elling har i år 50 års jubilæum i en branche, hvor han selv startede som rejsearrangør som 17-årig.
RID består af Spies, Star Tour, Apollo, Bravo Tours, Atlantis Rejser, Travel Booking/Ung Rejs, Århus Charter, Falk-Lauritsen Rejser, Club La Santa, Folkeferie.dk, Primo Tours, Detur og Amisol Travel.
Foreningens medlemmer sendte i 2013 de cirka 1,1 million ferierejsende ud af Danmark, hvilket svarer omkring 85 procent af det samlede marked.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned