Storvask på vej i bankernes topledelser
Ukritiske og slappe bankbestyrelser er et foruroligende fællestræk for striben af danske pengeinstitutter, der er bukket under i finanskrisen. Men det kan være på vej til at blive ændret, skriver Politiken.
For Finanstilsynet har krævet, at bestyrelserne opgraderes og professionaliseres, og op mod 100 bankbestyrelser har netop afleveret deres evalueringer af sig selv, hvor de har vurderet egne økonomiske færdigheder og evne til at tøjle de driftige direktører.
- Vi sidder lige midt i bunken af indberetninger, men det ser ud til, at mange bestyrelser er på vej med ændringer, enten i form af nye medlemmer, der har en dybere finansiel indsigt, eller i form af uddannelsesprogrammer.
- Om det er nok, og om der er flere bestyrelser, der bør tage action, undersøger vi nu meget indgående, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til Politiken.
Hvis Finanstilsynet skønner, at der ikke er gjort nok, kan tilsynet i yderste konsekvens afsætte hele bankbestyrelsen.
Dermed er 5-600 bestyrelsesmedlemmer for alvor kommet til eksamen i en finansiel selvransagelse, der bakkes op af de små pengeinstitutter.
- Vi har set mange alvorlige kriser i vores sektor. Så det er nødvendigt, at bestyrelserne ser kritisk på egne kompetencer, siger Jan Kondrup, direktør i sammenslutningen Lokale Pengeinstitutter, til Politiken.
ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker