Straarups Irlands-eventyr koster fortsat Danske Bank dyrt
Danske Banks resultat i 2012 ville have været næsten fem milliarder kroner højere, hvis det ikke havde været for bankens eventyr i Irland, frem går det af bankens regnskab for 2012.
Bankens resultat før skat landede på 8,6 milliarder kroner før skat, men hvis bankens irske aktiviteter trækkes fra, så lyder koncernens resultat før skat på hele 13,3 milliarder kroner.
Det er især tab på udlån, der gør ondt i det irske.
Bankens samlede nedskrivninger på udlån udgjorde sidste år 12,5 milliarder kroner, svarende til 0,65 procent af udlån og garantier, mod 0,68 procent i 2011, viser årsregnskabet.
Heraf stammer 4,9 milliarder kroner alene fra irske kunder.
De samlede nedskrivninger var sammensat af 2,5 milliarder kroner på privatkunder og 5,3 milliarder kroner på erhvervskunder og en tilbageførsel på -0,2 milliarder kroner på finansielle kunder.
Det var tilbage i 2005, at Danske Bank købte National Irish Bank i Irland og Northern Bank i Nordirland for 10,4 milliarder kroner.
Både den tidligere ordførende direktør, Peter Straarup, og den tidligere bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, har erkendt, at timingen for opkøbet var forfejlet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde