Stressramte bliver sværere at fyre
Tusindvis af danskere sygemeldt med stress kan fremover ikke fyres, hvis de har papir på at kunne vende tilbage.
Det vurderer fagfolk efter ny principiel dom, skriver Politiken lørdag.
Dommen handler om en 32-årig mandlig advokat, som måtte sygemelde sig fra sit arbejde med stress og depression og lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling.
Under opholdet fik advokaten en lægeerklæring på, at han kunne vende tilbage til sit arbejde to måneder senere, dog på nedsat tid i de første uger.
Alligevel valgte advokatens arbejdsgiver at fyre ham, og det er i strid med loven, har Østre Landsret netop fastslået i en dom, der af en stribe organisationer på området betegnes som principiel.
- Det her er vejen at gå. Det er på tide, at man presser arbejdsgiverne til at vise velvilje på det her område. Det er et signal om, at man tager de stressramte alvorligt. Det er principielt og vigtigt, siger direktør ved Center for Stress, Jeanett Bonnichsen, til Politiken.
- Vi kan bruge denne dom igen og igen og igen, siger husadvokat for fagforbundet Djøf, Jan Gam, som har ført sagen, til Politiken.
Ifølge en anden ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 15 procent af de arbejdende danskere "ofte" eller "hele tiden" følt sig stresset inden for de sidste to uger. Heraf angiver 52 procent arbejdslivet som årsag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde