Det er ifølge svineproducenternes formand, Henrik Mortensen, en afgørende grund til, at slagterikoncernen Danish Crown har svært ved at få svin nok til deres produktion.
Koncernen har fredag meddelt, at man lukker et svineslagteri i Esbjerg og nedlægger 500 stillinger.
- Når jeg har grise, der vejer 30 kilo, kan jeg få en højere pris ved at sælge dem til eksport end ved at sætte dem over i en slagtesvinestald, siger Henrik Mortensen.
Derfor bliver grisene solgt til tyske og polske landmænd, der så feder dem op til slagtevægten på 110 kilo.
Ifølge Henrik Mortensen er de danske slagterier i en svær situation, fordi deres omkostninger er højere end de tilsvarende tal for slagterier i Tyskland og Polen.
Dertil kommer, at Danish Crown i høj grad sender produkter til eksport, hvilket også stiller krav om et stort, dyrt distributionsnet.
- Det overrasker mig ikke. Men det er ærgerligt, at der ikke er andre muligheder, siger Henrik Mortensen om lukningen i Esbjerg.
Set fra svineproducenternes side ser man med forventning frem til nye EU-regler efter 1. januar. Da skal søer gå i løsgående staldsystemer.
Mange landmænd i Europa ventes ikke at kunne leve op til dette krav - og dermed bliver der en højere pris for dem, der kan.
Det hjælper dog ikke nødvendigvis den danske slagterisektor, for det kan fortsat godt være, at Tysklands slagterier er klar til at betale mere for grisene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde