Sydbank dækker tab for bankkunder
Sydbank dækker tab på 30 millioner kroner for kapitalbeviser købt i Tønder Bank. Det bekræfter Sydbank over for Ritzau.
På grundlag af en ekstern advokatredegørelse vurderer Sydbank, at de kunder i Tønder Bank, der har købt kapitalbeviser i den seneste salgsrunde i september, har fået så mangelfulde informationer om Tønder Banks økonomiske situation, at de bør have deres tab dækket.
- De mange investorer er blevet bragt i en ubehagelig økonomisk situation, og det har skabt bekymring hos mange i lokalområdet.
- Derfor har det været vigtigt for os hurtigt at undersøge, hvordan forløbet har været, og jeg er glad for, at vi allerede nu kan meddele investorerne, at vi godtgør deres køb af kapitalbeviser, siger Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, i en pressemeddelelse.
Det har også spillet ind, at det primært er almindelige privatkunder, der har købt kapitalbeviserne.
- For dem vil belastningen ved et tab være store, siger Karen Frøsig til TV2 News.
Dansk Aktionærforening har tidligere meldt ud, at de i første omgang ville gå efter at få dækket tabene for dem, der har købt kapitalbeviser i september.
Sydbank vil i den kommende uge tage kontakt til de investorer, som kan få dækket deres tab.
Sydbank overtog i sidste uge alle aktiviteter fra Tønder Bank efter bankens overraskende krak, der efterlod aktionærer og kapitalbevisindehavere med et samlet tab på omkring 260 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde