Sydbank forventer nedgradering fra Moody's

Han tror således ikke, at det bare er en tom trussel, der mandag blev rettet mod ni danske banker af kreditvurderingsselskabet Moody's.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Moody's skulle ændre mening om tre måneder. Vi ser meldingen som en del af den nuværende finansuro. Derfor er det naturligt nok, at de hejser et flag. Vi er et spejlbillede af, hvad der sker i Europa, siger Preben Lund Hansen.

Han ser derfor ikke Sydbanks placering på oberservationslisten som en specifik advarsel til Sydbank, men snarere som en generel besked til banksektoren i en tid ramt af finansiel uro.

- Det har været svært at være bankmand de seneste år. Og det viser dette også. Men spørgsmålet er, om ikke fundingmarkedet er ved at blive immun over for alle disse nedgraderinger, siger han.

Preben Lund Hansen afviser, at en nedgradering får betydning for bankens kunder på den korte bane. Heller ikke selv om en det vil gøre det dyrere for bankerne at låne penge på det udenlandske marked.

- Vi har løbende taget hensyn til udviklingen i den internationale økonomi og har baseret vores bankforretning på et fornuftig forhold mellem udlån og indlån i lokalområdet, siger han.

Ud over Sydbank er truslen rettet mod Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Spar Nord, Nordea, Ringkjøbing Landbobank, DLR Kredits og Danmarks Skibskredit.

/ritzau/

Hos Sydbank er Bank-direktør Preben Lund Hansen indstillet på, at banken inden for en overskuelig fremtid bliver ramt af en egentlig nedgradering af kreditværdigheden.

Offentliggjort Sidst opdateret