Sydbank taber gevaldigt på landbrug

Samlet måtte banken vinke farvel til 1195 millioner kroner sidste år mod en nedskrivning på 1400 millioner i 2010.

Sydbank fik sidste år et overskud før skat på 301 millioner kroner. Og det er over en kvart milliard kroner dårligere end året før.

I regnskabet kalder banken resultatet for "utilfredsstillende".

- Det er et regnskab, der viser mange gode takter, men som også er præget af afmatningen i dansk og international økonomi, siger Sydbanks direktør Karen Frøsig i en kommentarer til regnskabet.

Selv om udlån faldt med 5,7 procent sidste år og indlånene steg med 3,9 procent, så fik banken flere penge ind på renterne, som kunderne betalte. Nettorenteindtægterne steg med 42 millioner fra 2010 til 2011 til samlet 2799 millioner kroner.

I år regner banken med, at dansk økonomi fortsat er inde i en afmatning:

- Forventningerne til den økonomiske vækst i 2012 er mere usikre end normalt, men peger mere og mere i retning af en nulvækst. Realistisk vil der først komme vækst igen i dansk økonomi i 2013, påpeger banken i årsregnskabet.

Det er heller ikke slut med at tabe på kunderne, forudser banken, der varsler, at der stadig er et stort behov for nedskrivninger.

/ritzau/

Det er hårde tider for danske landmænd. Og Sydbank, som har en del kunder fra landbruget, måtte i 4. kvartal 2011 nedskrive 200 millioner kroner ekstra på landmændskunderne.

Offentliggjort Sidst opdateret