Sydmotorvejen spærret i går aftes

Der var et færdselsuheld mandag aften på sydmotorvejen i nordgående spor ved Sakskøbing klokken 23.43. En hollandsk lastbil overså en svensk kassevogn der bremsede op og kørte dermed op i bagenden på vognen.

Der skete ingen større personskader, men da den svenske kassevogn havde mange reservedele liggende i vognen, formentlig flyreservedele, så skabte det alligevel en del problemer for politiet, da der lå metaldele og stumper spredt ud over kørebanen.

En kran måtte komme og løfte nogle af flydelene op. Det fortæller vagthavende ved Sydsjælland og Lolland Falsters politi.

Efter en times oprydning blev vejen igen åbnet, og de to chauffører kunne efter et kort smut forbi sygehuset lade sig udskrive.
 

En hollandsk lastbil kørte op i bagenden på svensk kassevogn og afspærrede sydmotorvejen i en time.

Offentliggjort Sidst opdateret