Sygeplejersker vil ikke presses på fuld tid
Foto: Kristian Brasen /Scanpix
Kristian Brasen /Scanpix
Hvis sygeplejerskerne skal arbejde mere, end de gør i dag, et det helt nødvendigt at få styrket arbejdsmiljøet. Det siger næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.
- Vi ved, at de sygeplejersker, som arbejder på deltid, gør det, fordi de også trækker læsset i hjemmet.
- Derudover er der en stor gruppe af de deltidsansatte, som på grund af et hårdt arbejdsmiljø og mange nattevagter vælger fuldtid fra i perioder af deres arbejdsliv, siger Dorte Steenberg.
Reaktionen kommer efter, at regionerne har meldt ud, at de vil deltidskulturen blandt sygeplejersker til livs. Fra 2014 vil der kun blive tale om fuldtidsstillinger for at få sygeplejerskerne til at arbejde mere.
- Sundhedsvæsenet er presset på grund af meget store produktivitetskrav, og fordi antallet af ældre, som typisk er mere syge, stiger eksplosivt i de her år.
- Derfor er det helt afgørende, at arbejdsmiljøet bliver styrket markant, hvis sygeplejerskerne skal arbejde mere, siger Dorte Steenberg.
Hun peger på, at det skal være en ret og ikke en pligt for sygeplejersker at komme på fuld tid.
Dansk Sygeplejeråd har 70.000 medlemmer. Sygeplejerskerne er en af de største faggrupper i regionerne.
Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 49 procent af de regionalt ansatte sygeplejersker er ansat til at arbejde 37 timer eller mere om ugen, mens 40 procent er ansat til at arbejde på nedsat tid mellem 30 og 36 timer om ugen.
Kun 11 procent af sygeplejersker er ansat til at arbejde på nedsat tid under 30 timer om ugen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker