TDC henter intern kandidat som topchef
Telekoncernen TDC har fundet en afløser til direktørposten. Det bliver Carsten Dilling, der kommer fra direktørpost i TDC Operations, oplyser koncernen.
Man har søgt efter en afløser i nogle månederne nu til posten, efter den nu forhenværende direktør Henrik Poulsen gik til Dong Energy efter 3 1/1 år på posten.
Og nu står den 50-årige Carsten Dilling klar til at overtage direktørstolen, hvilket sker fra og med 2. juli.
Carsten Dilling er ikke uvant med TDC - han kommer fra en stilling som koncerndirektør for TDC Operations og har været en del af TDCs koncernledelse siden 2007.
Bestyrelsesformand i TDC Vagn Sørensen siger, at den nye direktør er dybt involveret i det strategiarbejde, der skal sætte retningen for koncernen i de kommende år.
Og Carsten Dilling selv glæder sig over muligheden for at stå i spidsen for TDCs videre udvikling:
- Det har været spændende at sidde som en del af koncernledelsen i de år, hvor vi er gået fra at være et af de lavest til et af de bedst indtjenende teleselskaber i Europa, siger han i en kommentar til udnævnelsen.
Den nye koncernchef vil senere på året præsentere en opdatering af strategien, der skal række frem mod 2015.
Henrik Poulsen vil i en overgangsperiode indtil et tidspunkt sent i august vil fungere som rådgiver for Carsten Dilling.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker