To timer før valgstedernes lukketid klokken 20 tyder det på, at danskernes valgdeltagelse bliver tæt på niveauet ved det seneste folketingsvalg i 2007.
Dengang stemte 86,6 procent af de stemmeberettigede vælgere.
Klokken 18 var den gennemsnitlige stemmeprocent 72,6 procent på en række udvalgte valgsteder landet over, som Ritzau har været i kontakt med dagen igennem.
På samme tidspunkt ved valget i 2007 var stemmeprocenten nærmest identisk med 72,3 procent.
Alle valgsteder lagde ellers ud med en høj valgdeltagelse, da de åbnede torsdag. Ikke mindst som følge af de usædvanligt mange brevstemmer denne gang, som tælles med fra morgenstunden.
Selvom forspringet har holdt sig hen over dagen, så er det gradvist fladet ud de seneste timer i forbindelse med fyraftensrykindet og med voksende sandsynlighed for, at valgdeltagelsen vil ligne det seneste valg i 2007.
Ved folketingsvalget i 2005 stemte 84,5 procent af vælgerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde