Tele Greenland henter Air Greenlands chef
Det delvist offentligt ejede luftfartsselskab, Air Greenland, skal ud og finde sig en ny direktør. Det står klart mandag, efter at den hidtidige koncernchef, Michael Binzer, er blevet ansat som ny administrerende direktør i Tele Greenland fra 1. april 2013.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Air Greenland.
- Jeg har haft fem et halvt helt fantastiske år hos Air Greenland sammen med dygtige og engagerede kolleger. Det har været en periode med stor udvikling af selskabet. Men nu er tiden kommet til nye udfordringer, siger Michael Binzer i pressemeddelelsen.
- Tele Greenland står over for en meget spændende periode med liberalisering på telemarkedet, og det ser jeg frem til at blive en del af, tilføjer Binzer.
Den 43-årige koncernchef, der er vokset op i Grønland, har sagt, at han elsker udfordringer på alle niveauer. Han er kendt for at være resultatorienteret og for at tale lige ud af posen.
En del mente, at Binzers dage var talte, da han for et par år siden konfronterede de grønlandske politikere og talte om nepotisme og korruption. Det gav anledning til en vis selvransagelse blandt de folkevalgte.
Binzer blev siddende i det delvist selvstyreejede Air Greenland, og nu har han fået jobbet som øverste chef for det 100 procent offentligt ejede Tele Greenland, der udgør en meget væsentlig del af 2,3 millioner kvadratmeter store samfunds infrastruktur.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker