Tidligere DSB-direktør opgiver chefjob i Nuuk
Søren Eriksen, der efter fem år som øverste chef for DSB blev fyret i marts 2011, skulle 1. juli i år være tiltrådt som ny administrerende direktør i Tele Greenland i den grønlandske hovedstad, Nuuk.
Umiddelbart inden sin tiltræden har Søren Eriksen imidlertid måttet trække sig fra jobbet. Det skyldes private årsager, oplyser Tele Danmarks bestyrelsesformand, Agner N. Mark, til KNR, Grønlands Radio.
- Vi har set frem til Søren Eriksens tiltrædelse, og jeg er meget ked af, at Søren af personlige årsager har måttet opgive at tiltræde stillingen, siger Agner N. Mark, som dog både forstår og respekterer beslutningen, tilføjer han.
Steen Montgomery-Andersen fortsætter nu som konstitueret administrerende direktør i Tele Greenland.
Inden sine fem år i toppen af en af Danmarks mest udskældte virksomheder var Søren Eriksen koncerndirektør i DSB med ansvar for finans og HR. Forinden var han i ni år ansat i TDC, de sidste tre år som økonomidirektør for TDC Tele Danmark A/S.
Den kommende chef for det offentligt ejede Tele Greenland skal blandt andet ruste selskabet til den begyndende liberalisering og øgede forventninger fra kunderne og aktionæren - det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker