Tidligere topfolk fra politiet starter detektivbureau
Flere tidligere topfolk fra politiet går nu sammen med DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer og etablerer et stort detektivbureau, der skal afsløre svindel i virksomheder. Det skriver Børsen.
Eks-chefer fra både Bagmandspolitiet, Københavns Politi, Rigspolitiets Rejsehold og Europol står bag den nye efterforskningsenhed, der hedder Parsifal Services. Det private selskab skal hjælpe erhvervslivet i ind- og udland med at afsløre firma-fusk.
- Vi har konstateret et behov for efterforskning til danske og internationale virksomheder, siger administrerende direktør i Parsifal Services, Jan Jarlbæk, til Børsen.
- Politiet er presset på ressourcerne, og vi vil gøre en forskel ved at hjælpe virksomheder med at få begrundet deres mistanke, inden de går til politiet, indleder en civil sag eller skrider til afskedigelser, tilføjer han.
Med de mange erfarne politifolk på holdet satser Jan Jarlbæk på, at Parsifal Services kan sigte langt højere end nogle af de mindre detektivbureauer på markedet. Målet er at have 30-40 efterforskere, revisorer og andre specialister i organisationen i løbet af fem år.
Danske virksomheder mister hvert år millioner på svindlen, skriver Børsen. Ifølge en PwC-rapport fra 2011 var det gennemsnitlige tab for danske firmaer 6,5 millioner kroner i 2009, mens tallet var steget til 8,5 millioner kroner i 2011.
- Den tendens er fortsat siden, siger Henning Hansen, tidligere chef for Bagmandspolitiet, til Børsen.
Han sidder nu med i bestyrelsen for det nye detektivbureau.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker