Togene kører igen ved Københavns Hovedbanegård
Togpassagerer kan atter komme på farten med DSB's tog. Tidligere fredag lammede en arbejdsnedlæggelse togtrafikken omkring Københavns Hovedbanegård, men alt kører igen normalt, oplyser DSB.
- Så kan vi igen køre normalt omkring København H efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos vores togpersonale. Enkelte tog er blevet forsinket, og andre er blevet delvist aflyst, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Det faglige møde blandt togførerne i DSB betød forsinkelser og aflysninger på Københavns Hovedbanegård på en af årets største rejsedage.
Ifølge TV2 News nedlagde togførerne arbejdet klokken 12 fredag i protest mod, at DSB vil indføre enmandsbetjente tog.
Fredag er sidste dag, inden skolernes sommerferie begynder og er traditionelt en stor rejsedag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde