Topledere: 2013 bliver endnu et kriseår
Både salg og ordretilgang har skuffet efter sommerferien i de danske virksomheder, som ikke venter, at 2013 bliver året med ny vækst og fremgang.
Det skriver dagbladet Børsen, der har spurgt 631 topledere i dansk erhvervsliv om deres vurdering af 2013.
Vækstplanerne er skrottet, nye spareplaner og forsigtige investeringer dominerer budgetterne næste år.
Det er ikke mindst lavvækst i Europa og USA samt mere usikkerhed i vækstøkonomier som Kina og Indien, der bekymrer.
- Vi står overfor et år, som er mere usikkert end normalt. Man forbereder sig på at overleve på smalkost, men holder noget i baghånden, hvis det skulle blive værre.
- Det er lang mere forsvarligt end at basere alt på, at toplinjen vokser, siger Vagn Sørensen, der er formand for bl.a. TDC og FLSmidth - til Børsen.
Det er usikkerheden om den økonomiske vækst, der får virksomhederne til at se mere sort på det, men der er udsving fra branche til branche.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde