Torm tvunget til at sælge skibe for over en milliard
Det danske rederi Torm må sælge 13 skibe, da et at rederiets kreditorer, Danmarks Skibskredit, har besluttet at udnytte en option for at få nogle af de penge ud selskabet, som Torm skylder banken.
Salget vil reducere Torms gæld med knap 1,2 milliarder danske kroner, oplyser rederiet i en fondsbørsmeddelelse.
Samtidig nedskriver Torm forventningerne til det forventede driftsresultat for 2014, således at det nu lyder på mellem 376 og 591 millioner danske kroner fra mellem 483 til 698 millioner danske kroner.
Danmarks Skibskredit er en af Torms tre bankforbindelser, der har en option på at kunne kræve salg fra Torms flåde. Optionen betyder, at bankforbindelserne kan kræve, at rederiet sælger op til 22 fartøjer. Optionen udløber 31. juli 2014.
De 13 skibe bliver solgt til virksomheder, der er kontrolleret af den amerikanske kapitalfond Oaktree Capital Management. På trods af salget har Torm lavet en aftale med kapitalfonden, der betyder, at skibene indgår under Torms kommercielle ansvar.
- Vi anerkender Danmarks Skibskredits kommercielle incitament til at udnytte deres optionsrettighed, inden den udløber i juli og dermed udløse en salgsproces, siger topchef i Torm Jacob Meldgaard i fondsbørsmeddelelsen.
Rederiet har en gæld på cirka 9,3 milliarder kroner som det ifølge Ritzau Finans ikke selv forventer at kunne betale af via driften. Derfor leder rederiet efter en ny ejerstruktur - noget, ledelsen håber at kunne få på plads i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker