Totalkredit hæver prisen på boliglån
Fra 1. oktober bliver det dyrere at have sin bolig finansieret hos Totalkredit, der er et datterselskab i Nykredit-koncernen.
Kunder med variabelt forrentede lån uden afdrag kommer til at opleve den største prisstigning, skriver Ritzau Finans.
For en ejerbolig betyder prisreguleringen for eksempel, at ydelsen på et eksisterende lån på en million kroner med afdrag og fast rente i belåningsintervallet 0-80 procent typisk stiger mellem 0 og 35 kroner per måned efter skat.
Ydelsen på et tilsvarende variabelt forrentet lån uden afdrag stiger mellem 125 og 190 kroner per måned efter skat.
Nykredit begrunder i en pressemeddelelse prisforhøjelsen med betydeligt skærpede krav fra myndighederne til omfanget af den egenkapital, som realkreditinstitutterne skal have som sikkerhed for udlån.
- Da tabsniveauet samtidig er højt, er de samlede omkostninger ved at yde realkreditlån steget betydeligt, og det er derfor nødvendigt at hæve bidragssatserne på realkreditlån i Totalkredit for at overholde de nye krav samt fastholde udlånsmulighederne, lyder det.
Prisforhøjelsen hos Danmarks største realkredit-gruppe kan markere startskuddet til omfattende prisforhøjelser i realkreditsektoren generelt.
Hos den uafhængige investeringsbank Carnegie forventer man en betydelig prisforhøjelse i den danske realkreditsektor inden for de næste 12-18 måneder.
Carnegie har hævet anbefalingen af Danske Banks aktie, fordi Danske Bank med ejerskabet af Realkredit Danmark forventes at opleve en relativ stor indtjeningsfremgang, hvis der gennemføres generelle prisforhøjelser.
I Nordea har man dog ingen aktuelle planer om at hæve bidragssatserne på realkreditbelåning yderligere, "sådan som markedsvilkårene er lige nu", oplyser pressechefen til Ritzau Finans.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker