Toyota vildledte danske bilkøbere
Køb dig en ny Toyota Aygo fra 79.990 kroner og få 18.000 kroner for din gamle bil uanset mærke og stand.
Det slagtilbud lokkede kunder ind hos Toyota, men det viste sig, at det ikke var bilen af den type, kunder kunne købe og få 18.000 kroner for den gamle bil. Tilbuddet gjaldt bare ikke den bilen til de 79.990 kroner, men det stod med småt nederst i annoncen.
Forbrugerombudsmanden oplyser, at han derfor har indskærpet over for Toyota, at forbehold og begrænsninger skal fremgå tydeligt af annoncen ifølge markedsføringslovens regler.
Ifølge bestemmelsen skal salgsfremmende foranstaltninger, som for eksempel særlig gode tilbud, markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren.
Toyota har oplyst, at man ikke længere bruger den pågældende annonce.
Det er ikke første gang, Forbrugerombudsmanden løfter pegefingeren over for bilforhandlere.
Citroën-forhandler Bilerbynordlund fik en bøde på 50.00 kroner, efter at Forbrugerombudsmanden politianmeldte forhandleren i foråret 2010 for at overtræde markedsføringsloven.
Bilerbynordlund A/S havde på en række udstillede biler skiltet med muligheden for at købe biler på kredit, men uden at have angivet de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Og det skal man altså ifølge loven.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker