Det mener Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School.
- Det er klart, at europæisk økonomi ikke har det godt, men indenfor de seneste to måneder er situationen blevet klart bedre.
- For eksempel er renterne i de sydeuropæiske lande - især Italien og Spanien - faldet ganske markant. På den baggrund er den udmelding, som Moody's kommer med, lidt overraskende, siger Jesper Rangvid.
Han peger desuden på, at udviklingen på aktiemarkederne tyder på, at tilliden til banksektoren i Europa generelt er blevet bedre på det seneste.
I første omgang har Moody's sat de mange europæiske banker under skærpet overvågning, men hvorvidt bureauet rent faktisk også vil foretage en nedgradering afhænger ifølge Jesper Rangvid i høj grad af, hvad der sker med Grækenland.
- Hvis det lykkes for EU at finde en løsning på den græske gældskrise, og der opstår lidt mere optimisme, så er det ikke sikkert, at der rent faktisk kommer en nedjustering, siger han.
Selv om alle de danske bank-aktier torsdag formiddag ligger i minus, så mener Jesper Rangvid ikke nødvendigvis, at det er meldingen fra Moody's, der er årsagen. Derimod spiller den fornyede usikkerhed om Grækenlands økonomiske situation er langt større rolle, mener han.
- Hele C20 falder i dag, og det der styrer aktiemarkederne rigtig meget lige nu, det er situationen i Grækenland, som naturligvis også påvirker bankaktierne, siger Jesper Rangvid.
Onsdag blev den næste økonomiske hjælpepakke til Grækenland udskudt, Grækenland
stadig ikke lever op til betingelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde