Tryg: Stormskader for én milliard kroner
Stormen, som mandag ramte Danmark, er skyld i mere end 100.000 skader, fortæller TV2 Finans mandag aften.
- Vi får skønsmæssigt 20-30.000 skader hos Tryg, siger Steffen Lundgren Kristensen, som er leder af Trygs kommunikations og marketingsafdeling til TV2 Finans.
- Det tyder på, at denne storm ikke rammer helt så voldsomt som nogle af de tidligere storm, siger han.
Tryg står for en ud af fem kunder i Danmark. Ganger man selskabets tal op, så vil stormen være skyld i 100-150.000 skader.
Ifølge Steffen Lundgren Kristensen er det helt typiske stormskader, Tryg har fået melding om:
- Det værste, vi har hørt om, er to private hjem, hvor der er væltet træer ned over huset.
Lige nu er der ikke noget sikkert overblik over prisen på skaderne, men ifølge Steffen Lundgren Kristensen løbe op i cirka 250 millioner kroner for Tryg alene.
Det vil for hele Danmark svare til skader for mere end én milliard kroner, vurderer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker