Tv-station: Svineslagteriet Jutland Meat er gået konkurs
Svineslagteriet Jutland Meat i Struer er gået konkurs, og de 230 ansatte sendt hjem, skriver TV/Midt-Vest.
Konkursen kommer efter to dage med vedholdende rygter blandt slagteriets leverandører, hvor flere ikke havde fået betaling for deres svin. Og fredag eftermiddag blev medarbejderne indkaldt til møde.
En medarbejder fortæller til TV/Midt-Vest, at alle ansatte har fået løn, men at de nu er blevet sendt hjem, og han viser et brev, de ansatte har fået om slagteriets konkurs.
Af brevet fremgår det, at Skifteretten har taget Jutland Meat under konkursbehandling fredag og udpeget en kurator.
Mens de ansatte altså har fået deres løn, ser det tilsyneladende værre ud for de landmænd, der har leveret svin til slagteriet.
TV/Midt-Vest har talt med en landmand, der har 500.000 kroner til gode hos Jutland Meat.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet