Tysk regering støtter Siemens' franske energi-eventyr
Tysklands forbundsregering udtrykker støtte til omstridte planer om en omfattende aftale mellem Siemens og den franske energivirksomhed Alstom.
Der er lagt op, at den tyske teknologi- og energigigant vil give Alstoms halvdelen af sine aktiviteter inden for togproduktion til gengæld for Alstoms division med elkraft-turbiner.
- En aftale åbner store muligheder for begge lande, siger en talsmand for den tyske forbundsregering.
Amerikanske General Electric har overraskende fået sig en konkurrent i Siemens efter at have afgivet bud på den franske virksomhed.
Siemens forsøgte forgæves at erhverve sig dele af Alstom for et årti siden.
Den franske regering er interesseret i at få bud fra andre end det amerikanske konglomerat General Electric, som ifølge flere kilder er nået meget langt i forhandlingerne om købe Alstoms produktionsenheder for turbiner og el-net, der har aktiviteter for omkring 70 milliarder kroner.
- En mulig delvis overtagelse skaber mange muligheder og har et kæmpe potentiale for både Frankrig og Tyskland, siger en talsmand for økonomiministeriet i Berlin.
- Vi mener, at der er masser af mening i at tilstræbe et samarbejde med Frankrig på energiområdet, tilføjer han.
Den tyske økonomi- og energiminister, Sigmar Gabriel, er i tæt kontakt med alle parter - deriblandt forbundskansler Angela Merkel for at orientere om stemningen under forhandlingerne.
- Set fra Frankrig er Siemens det, der gør mindst ondt, hvis vi ser på de to muligheder, siger franske kilder tæt på forhandlingerne.
- Det er en sag, der viser, hvor vanskeligt alting er blevet for det franske erhvervsliv.
Topdirektøren i Siemens, Joe Kaeser, skulle sent mandag mødes med den franske præsident François Hollande. Selskabets bestyrelse vil mødes kort efter for at tage stilling til et bud på Alstom.
I 2004 forhindrede den daværende franske finansminister og senere præsident, Nicolas Sarkozy, en betalingsstandsning i Alstom med en økonomisk redningspakke, der undergravede Siemens' forsøg på at overtage turbine-aktiviteterne det franske energiselskab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde