Indekset steg fra -21,6 i januar til 5,4 i februar, hvilket er langt bedre tal, end analytikere havde ventet.
Det anses som et tegn på, at EU's største økonomi klarer sig bedre gennem den igangværende eurokrise end frygtet.
- Vi er ret sikre på, at økonomien vil tage fart igen i det første halvår, siger ZEW-økonomen Marcus Kappler i en kommentar til tallene.
Det var tredje måned i træk, at det nøje fulgte indeks steg og bragte barometeret tilbage på positivt territorium. Sidste gang, indekset var i plus, var i maj 2011.
De fleste iagttagere havde ventet en langt mere beskeden stigning på omkring 10 point.
Positive udviklinger i USA har været med til at styrke håbet om en stabilisering i den globale økonomi, ligesom fremskridt i forhandlingerne mellem Grækenland og dets kreditorer har haft en god virkning.
- Fra en analytikers synspunkt er der grund til at tro på, at den tyske økonomi vil være på en opadstigende kurve i årets anden halvdel, siger lederen af ZEW-instituttet, Wolfgang Franz.
Den tyske økonomi kom godt fra start i 2012, og forretnings- og erhvervsfolk viste også i januar stigende tillid til fremtiden. Den tyske optimisme kommer til trods for, at en række europæiske lande er i dyb krise.
Sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien kæmper med en enorm gæld, mens andre lande som Frankrig kæmper med faldende investeringer og stigende arbejdsløshed.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde