Udsalg: Euroinvestor køber Berlingskes del af Boliga
Investorportalen Euroinvestor.com køber Berlingske Medias andel i boligsiden Boliga, oplyser Euroinvestor i en pressemeddelelse.
Dermed fortsætter Berlingskes ejer, Mecom, udsalget af koncernens aktiver.
Euroinvestor ejer i forvejen en del af Boliga, men overtager altså nu også Berlingskes halvdel.
- Med overtagelsen af Berlingskes ejerandel i Boliga signalerer vi, at det digitale boligmarked er et vigtigt strategisk satsningsområde for Euroinvestor.
- Vi ser et stort fremtidigt potentiale på markedet og i Boliga i særdeleshed, udtaler Euroinvestors CEO, Jens Alminde, i pressemeddelelsen.
Aftalen lyder, at Euroinvestor overtager Berlingske Medias ejerandel i selskabet Fælles Holding 2010 ApS på 50 procent.
Fælles Holding 2010 ApS ejer 49,7 procent af Boliga ApS, mens Euroinvestor.com ejer den resterende ejerandel på 50,3 procent.
Efter overtagelsen kan Euroinvestor.com A/S' samlede ejerandel af Boliga ApS opgøres til 75,15 procent.
Aftalen forventes gennemført mandag 2. september 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned