Udsigt til sommervejr hele ugen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Den lokale vejrudsigt for denne uge er - indtil videre - særdeles behagelig læsning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Så er der godt nyt til de, der gerne vil have sol og sommervarme om sommeren.

Ugen, som vi netop har taget hul på, er ikke bare årets første hele sommeruge ifølge kalenderen. Noget tyder på, at den også kan gå hen og blive ganske sommerlig rent vejrmæssigt.

Seksdøgnsprognosen fra DMI for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster lover mandag morgen i hvert fald masser af sol og ingen nedbør - og heller ikke ret meget vind.

I dag mandag skulle blive en dag med både sol og skyer og op til 18 graders varme - dog lidt koledere ved kyster med pålandsvind.Men tirsdag, torsdag, fredag og lørdag spår meteorologerne, at vi får masser af sol og temperaturer op omkring 20 grader alle dagene. Vinder aftager gradvist i løbet af ugen fra omkring otte meter i sekundet i dag og tirsdag til cirka det halve på lørdag.

Onsdag kan der ligesom i dag komme lidt skyer, men regn er der foreløbig ikke udsigt til noget af. Nattemperaturerne ventes ugen igennem at ligge på mellem fem og 10 graders varme.

Om meteorologerne så også får ret i deres antagelser, må tiden vise..