Uligeløn: Kvinder får mindre ud af uddannelse
Mere uddannelse til kvinder løser ikke problemet med uligeløn, viser et nyt forskningsprojekt fra SFI, skriver Avisen.dk.
Sammenligner man udbyttet af mænds og kvinders uddannelse, får mændene stadig langt mere økonomi ud af en tur på skolebænken. Også når uddannelsen har samme længde.
- Når det kommer til uddannelse, har kvinderne overhalet mændene i dag, men kvindernes uddannelse betaler sig ikke i lige så høj grad som mændenes.
- Derfor har mere uddannelse til kvinder ikke løst problemet med uligeløn, siger seniorforsker Mona Larsen, der er medforfatter til rapporten fra SFI, til Avisen.dk.
Ifølge Mona Larsen punkterer rapporten myten om, at vejen til mere ligeløn mellem kønnene går gennem højere uddannelse for kvinder.
Fokus på at hæve kvinders uddannelsesniveau har nemlig ikke gjort op med den traditionelle opdeling i mande- og kvindefag.
Derfor er der stadig langt mindre pay-off ved at uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske eller pædagog end ved at læse til produktionstekniker, konkluderer forskeren.
Tal fra både den offentlige og den private sektor viser, at mænd med en mellemlang uddannelse får 45 procent i lønstigning, mens kvinder må nøjes med 32 procent mere i løn.
Ser man udelukkende på den private sektor, får mændene hele 54 procent mere i løn efter deres uddannelse, mens kvinder forbliver på en lønstigning på 32 procent.
I LO erkender næstformand Lizette Risgaard, at fokus på kvinders uddannelse ikke har knækket uligelønnen.
- Den private sektor går glip af de gode kræfter blandt kvinder ved, at den gamle opdeling mellem mandejob og kvindejob består.
- Private virksomheder skal blive bedre til at rekruttere kvinder, men kvinderne skal selvfølgelig også blive bedre til at søge ind i mandefagene, siger hun.
Uligelønnen mellem mænd og kvinder er på cirka 17 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde