22-årige Maj Britt Phillipsen fra Gundsølille nord for Roskilde reddede natten til den 21. januar 10 heste ud af en brændende længe på familiens ejendom ved Gundsølille ved Roskilde.
I går modtog den unge kvinde en medalje fra Dyrenes Beskyttelse for sin heltemodige indsats, skriver Dagbladet Roskilde, torsdag.
- I Dyrenes Beskyttelse ønsker vi at belønne og fremhæve gerninger, hvor mennesker gør en kæmpe indsats for at redde dyr i nød. Og det er der tale om her. At alle 10 heste slap ud i live fra en voldsom brand. Det er da et mirakel, udtaler kredsformand i Gundsø, Vagn Stagis.
Maj Britt Philipsen handlede hurtigt og med sit eget liv som indsats, da hun udførte sin heltegerning. Politi og brandvæsen blev alarmeret klokken 00.53 den 21. januar, men allerede inden de var nået frem, var hestene reddet ud.
Redningskvinden var vågnet til et ordentlig spektakel, og da hun kiggede ud af vinduet, var gårdspladsen oplyst af de flammer, som var godt i gang med bide sig fast i den længe, hvor familiens heste stod opstaldede.
- Jeg kan hverken huske, hvad jeg tænkte, eller hvad jeg sagde, men jeg var dybt fokuseret på, at hestene skulle ud i live - og det kom de heldigvis, fortæller Maj Britt.
Det lykkedes Roskilde Brandvæsen at få reddet resten af ejendommen, men længen, hvor hestene stod, er totalskadet.
Maj Britt blev efterfølgende indlagt til observation for røgforgiftning, men er nu tilbage på sin maleruddannelse igen. Maj Brit Phillipsen fik Dyrenes Beskyttelses sølvmedalje, et diplom og 1000 kroner ved overrækkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker