Og nu kan man med god samvittighed gå i Paradis Is og købe sig en is, for de unge ansatte har fået ordnede forhold.
Iskædens ansatte har fået overenskomst med HK Handel, og den kommer til at dække omkring 800. Aftalen træder i kraft med det samme i samtlige 39 butikker i Paradis Is, oplyser HK Handel.
Og de to parter er blevet enige om løn og ansættelsesvilkår for de mange ungarbejdere hos Paradis Is.
Overenskomsten betyder blandt andet, at der bliver ens regler i samtlige 39 af kædens butikker på områder som eksempelvis overarbejdsbetaling samt tillæg for arbejde i weekender og på helligdage.
Aftalen betyder, at nye franchisetagere er forpligtet til at tilslutte sig den nye overenskomst.
- Vi har indgået en god aftale med Paradis Is, og det har været en meget positiv forhandling, hvor virksomheden har været meget interesseret i at give medarbejderne nogle gode forhold, siger HK Handels formand, Jørgen Hoppe.
Også hos Paradis Is er man tilfredse med, at der nu ligger en overenskomst til grund for de mange unge ansattes forhold:
- Paradis Is skal i alle dele af vores virksomhed være kendetegnet ved kvalitet og ordentlighed, siger direktør Henrik Schlüntz fra Paradis Danmark og fortsætter:
- Det er vigtigt for os, at alle, der kommer i vores butikker, er glade - det gælder selvfølgelig kunderne, men også vores mange unge kolleger, der hjælper os i sommersæsonen, siger han i en kommentar til aftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde