USA's beskæftigelse viser tegn på økonomisk vækst
Beskæftigelsen i USA øgedes moderat i januar, og antallet af nye job steg i forhold til de tidligere to måneder og blev større end oprindeligt ventet. Det støtter synspunkter om, at det træge opsving i økonomien er på sporet.
Arbejdsgiverne tilføjede 157.000 nye ansatte til deres lønudbetalinger i forrige måned, oplyser det amerikanske beskæftigelsesministerium fredag. Der blev skabt 127.000 flere job i november og december end tidligere opgivet.
Alligevel er arbejdsløsheden steget en lille smule med 0,1 procentpoint til 7,9 procent. Derfor er beskæftigelsestallene for januar mindre positive end forventet. Der var forventning om et fald til 7,7 procent og en tilvækst på 180.000 job.
Den tæt overvågede opgørelse viser også en stigning i timelønningerne og en solidt øget beskæftigelse i både bygge- og anlægsbranchen samt detailhandlen i USA. Til gengæld blev der færre offentlige stillinger samt job i transport- og lagerbrancherne.
Efter en grundig gennemgang af 2012-tallene siger ministeriet videre, at den månedlige vækst i beskæftigelsen nåede op på et gennemsnit på 181.000 sidste år, hvilket er væsentligt bedre end den tidligere vurdering på 153.000 job.
Der er ikke sket det store i beskæftigelsen inden for produktion. Her har tallet stort set ikke ændret sig siden juli 2012.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde