Vestager: Det var en hård nød at knække

Det var en tydeligt meget tilfreds og smilende Margrethe Vestager, formand for Det Radikale Venstre, der søndag var på vej ind for at præsentere regeringsgrundlaget for sin partigruppe.

- Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at få lavet et regeringsgrundlag, sagde formanden på vej ind i gruppeværelset.

Margrethe Vestager bekræftede hermed som ventet, at Det Radikale Venstre indgår i den nye regering.

Og der havde været en mange hårde nødder at knække i løbet af de 16 dage lange forhandlinger, erkendte hun over for de fremmødte journalister.

- Men jeg er meget tilfreds med resultatet, tilføjede hun.

/ritzau/

Margrethe Vestager er meget stolt af det regeringsgrundlag, hun søndag kan præsentere for sin partigruppe.

Offentliggjort Sidst opdateret