Det første vi gør er at gennemføre en tilbagetrækningsreform.
Det er svaret fra De Radikales formand Margrethe Vestager til Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen.
- Der skal føres ansvarlig økonomisk politik. Det første er at gennemføre tilbagetrækningsreformen, siger Margrethe Vestager.
I sin valgtale efter det gode valgresultat advarer den venstreorienterede leder Socialdemokraterne mod De Radikale.
Socialdemokraterne skal passe på med at se for meget mod De Radikale, når det handler om økonomi, lød det blandt andet i valgtalen.
Men De Radikale vil trods den advarsel føre en "ansvarlig politik", fastslår Vestager.
- Vi er ikke optagede af, hvad andre partier siger på en aften som denne. Vi er optagede af at føre radikal politik, som vi er gået til valg på, siger Vestager.
Netop spørgsmålet om økonomi bliver en knast i regeringsforhandlingerne mellem Socialdemokraterne, SF og De radikale.
Både S og SF er mod en forringelse af efterlønnen, som er en del af tilbagetrækningsaftalen, der trods nederlaget til regeringen fortsat er flertal for.
Når de tre partier til enighed om et regeringsgrundlag, er de dog fortsat afhængige af Enhedslistens mandater. Derfor bliver den økonomiske politik et hedt emne i den røde blok.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker