Vestas-aktien tordner i vejret
Aktierne i vindmøllekoncernen Vestas steg kraftigt ved åbningen på Københavns Fondsbørs tirsdag.
Nyheden om forhandlingerne mellem den danske vindmøllegigant og den japanske industrikæmpe Mitsubishi fik aktiekursen til springe frem med mere end 13 procent umiddelbart efter starten.
Vestas bekræftede natten til tirsdag avisskriverier om, at man forhandler med Mitsubishi om et samarbejde, der også kan tilføre ny kapital til Vestas.
Efter godt 10 minutters handel lå aktien til en stigning på 11,5 procent og en pris på knap 38 kroner per aktie. Og kursen var oppe og runde 40 kroner for første gang i mange måneder.
- Selv om vi ikke aner, om der kommer en aftale, eller hvad den i givet fald vil betyde, så kan man kun tolke det positivt, at der sker noget i den henseende, siger Sydbanks Vestas-analytiker Jacob Pedersen til Ritzau Finans.
Vestas-aktien har været på en bemærkelsesværdig optur på det seneste. Efter en meget lang nedgang i aktien er den steget jævnt den seneste måneds tid.
I går ved lukketid kostede en Vestas-aktie omkring 34 kroner på børsen.
Vestas har over for fondsbørsen bekræftet, at man er i dialog med Mitsubishi om et potentielt strategisk samarbejde.
Ifølge oplysninger i Berlingske skulle Vestas have henvendt sig til Mitsubishi for at få den japanske gigant til at skyde penge i det danske selskab.
Angiveligt er Mitsubishi interesseret i at få adgang til centrale dele af Vestas' teknologi, hvilket Vestas har været modvillig til at dele.
Forhandlingerne har angiveligt stået på siden marts, men har stået i stampe de seneste måneder på grund af uenigheden omkring deling af Vestas' teknologi.
Hvis aftalen bliver en realitet vil den tilføre Vestas tiltrængt milliard-kapital og iagttagere betegner Mitsubishi som et perfekt match for Vestas.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker